Det er vidunderligt at sidde i mit atelier midt i November 2020 og tænke på fremtidens udfordringer og samtidig huske på alle de gode oplevelser med kunst i de forløbne 12 år. Bag mig er et maleri: Giraffernes Land, landet skabt af drømme og håb. Billedets titel siger meget om mit kunstneriske arbejde.

Min debut var på Kunstnernes Sommerudstilling i 2011, da jeg var 68 år gammel. Måske lidt sent, men for mig var det i rette tid.

Jeg voksede op i Hørve, en  lille stationsby i Odsherred. Det Odsherred, som ingen forlader uden det har sat sit mærke på en. Da jeg var interesseret i at forstå min verden bedre, valgte jeg at studere historie og religion, og jeg fik min uddannelse på Københavns Universitet i årene 1962-69. I studietiden opdagede jeg, at det var særdeles spændende at undervise, så jeg underviste i historie, religon og oldtidskundskab på Slagelse Gymnasium fra 1969 til 2008. I samme periode skrev jeg nogle lærebøger i historie og holdt en mængde foredrag over det meste af Danmark.

Kunst har altid fascineret mig, men i 2008 begyndte jeg at tage den kunstneriske udfordring mere seriøst - med al den usikkerhed som følger med, når man skifter arbejde. Heldigvis blev jeg antaget på en række censurerede udstillinger i Danmark og udlandet, og i de sidste 12 år har mit kunstneriske arbejde været meget mere tilfredsstillende end jeg nogensinde havde forventet - og givet mig udstillinger i USA, bl.a. New York, Tyskland, Grækenland, Polen, Italien og Danmark sammen med priser for min kunst og den store glæde at få lov til at forfølge mine skiftende kunstneriske mål.

Livet har i det hele taget gjort meget godt for mig og altid givet mig styrke til at klare de problemer, som også hører med i et liv. Jeg er meget taknemlig for min elskede, som jeg har været gift med i 55 år, for vores gode famlie, som består af tre børn, deres ægtefæller og 8 børnebørn. De fylder vores liv med lys, glæder og taknemlighed.

Jeg ser meget frem til at følge min kunstneriske bane i årene, som kommer. Undertiden spekulerer jeg på, om det er mig eller min skæbne, som former mit liv, men det faktisk ligegyldigt.

Til sidst håber jeg, du vil tillade mig en bemærkning:

Det er aldrig for sent at begynde et nyt liv, og De drømme, man ikke forfølger, dør.

Held og lykke.