Sven Frøkjær-Jensen                             

Kort over ukendt land.

 

 

Drømmen om at finde det kort, som fører til piraternes guld, drømmen om afsløre den skjulte sti til ungdommens kilde - og drømmen om at erhverve det oversigtskort, som fører en uskadt gennem livets labyrinth. Det er hvad Kort Kunst handler om. 

Det er vigtigt at huske, at den der har kortet, bliver ejer af hemmelighederne og magten. I gamle dage vogtede man de såkaldte portlanoer, kort til at sejle efter, meget omhyggeligt. De blev betragtet som meget værdifulde, fordi de kunne hjælpe den rejsende frelst gennem de mest udfordrende sørejser. 

I moderne tid har især den polske tænker Alfred Korzybski afdækket nogle af de problemer, det rejser, når man forveksler kortet eller ordet med den virkelige verden. I sit mest berømte udsagn: Kortet er ikke området, sætter han fokus på de faldgruber, som forvekslingen af kort med virkeligheden medfører. 

Det er længe siden jeg begyndte at arbejde med kort og deres forhold til virkeligheden, og da jeg sammen med fire andre kunstnere blev inviteret til at være med til at åbne Geopark Odsherred ved at skabe et nyt kort, var det helt i tråd med mit tidligere arbejde. Herunder ses dele af projektet. 

Man kan læse videre i   Charles H. Hapgold: Maps of  ancient Sea Kings. 1966. Alfred Korzybski (1875- 1950): Science and Sanity; An Introduction to Non_Aristotelian Systems and General Semantics. 1933.

 

Odsherred. A landscape in time. 

 

 
Frontpage