At bygge bro mellem forskellige verdner af udtryk, at overskride grænsen mellem mennesker, at række ud efter det sublime, det er min udfordring og mit mål. 

Derfor skal jeg manøvrere på kamppladsen mellem gamle teknikker og moderne udtryk fra vor tid. Det betyder, at jeg arbejder i to retninger. Den ene er inspireret af de gamle mestre fra det 19ende århundrede især tegnekunsten fra den såkaldte Københavner skole og dens meget grundige tekniske fundering. Den anden er en søgen efter en frihed i udtrykket, som er den eneste vej at beskrive vor tid og dermed drømmene og målene  for moderne mennesker. Man kan også sige, at jeg laver moderne myter i mine fabulerende malerier, og at den tekniske fundering som arbejdet med tegning, især croquis - og modeltegning, giver, samtidig er en nødvendighed for at få den frihed, som gør fabuleringerne mulige. Derfor arbejder jeg meget intenst med tegning. 

Ved at skabe nonverbale myter på mine lærreder, håber jeg at nå beskueren på en måde, som bringer os samme i forståelse og indsigt. 

Selvfølgelig spørger man sig selv. Hører det nogensinde op, hvornår vil målet være nået, hvornår vil jeg have malet det billede, som er så stort og vildt, at jeg aldrig behøver at male et andet? Men sådant virker det ikke, det er snarere som en kilde, hvor jeg henter kraft til at løse de spørgsmål, som fører til det næste maleri. Det er en proces, som aldrig stopper, og hver gang en højderyg er erobret, venter en ny lige om hjørnet. Som sommeren. 

Derfor er mit arbejde som kunstner både en alvorlig sag, men samtidig en stor kilde til glæde og forståelse.