At bygge bro
mellem forskellige verdner af udtryk, at overskride grænsen
mellem mennesker, at række ud efter det sublime, det er min
udfordring og mit mål.
Derfor skal jeg
manøvrere på kamppladsen mellem gamle teknikker og moderne
udtryk fra vor tid. Det betyder, at jeg arbejder i to
retninger. Den ene er inspireret af de gamle mestre fra det
19ende århundrede især tegnekunsten fra den såkaldte
Københavner skole og dens meget grundige tekniske
fundering. Den anden er en søgen efter en frihed i
udtrykket, som er den eneste vej at beskrive vor tid og
dermed drømmene og målene for moderne mennesker. Man
kan også sige, at jeg laver moderne myter i mine
fabulerende malerier, og at den tekniske fundering som
arbejdet med tegning, især croquis - og modeltegning,
giver, samtidig er en nødvendighed for at få den frihed,
som gør fabuleringerne mulige. Derfor arbejder jeg meget
intenst med tegning.
Ved at skabe
nonverbale myter på mine lærreder, håber jeg at nå
beskueren på en måde, som bringer os samme i forståelse
og indsigt.
Selvfølgelig
spørger man sig selv. Hører det nogensinde op, hvornår
vil målet være nået, hvornår vil jeg have malet det
billede, som er så stort og vildt, at jeg aldrig behøver
at male et andet? Men sådant virker det ikke, det er
snarere som en kilde, hvor jeg henter kraft til at løse de
spørgsmål, som fører til det næste maleri. Det er en
proces, som aldrig stopper, og hver gang en højderyg er
erobret, venter en ny lige om hjørnet. Som sommeren.
Derfor er mit
arbejde som kunstner både en alvorlig sag, men samtidig en
stor kilde til glæde og forståelse.